Altid spændende øl og gode grin
Hvor meget er der ved en smagning, hvor man i forvejen kender de fleste af bryggene på menuen, fordi man i ny og næ har smagt på nogle af det lokale supermarkeds udvalg?! Jeg kan garantere selv garvede øldrikkere, at der i mine menuer vil være nye dråber at finde. For i snart tyve år er jeg hver sjette måned draget ud på jagt efter nye, spændende bryg som led i forberedelsen til mine halvårlige såkaldte ”etniske” smagninger. Og tro mig: der er fundet mange perler (og meget skidt) undervejs på disse odysseer!
For mig er øl en social drik, der skal nydes i venners, kollegers eller andet godtfolks lag. Lad nørderne kappes om at få smagt flest øl i verden eller at komme med stadig mere floromvundne beskrivelser af civilisationens ældste drik. Mine smagninger skal foregå i en afslappet stemning, hvor såvel lattermuskler som smagsløg sættes på prøve. Nogle har kaldt seancerne for lige så meget ”stand-up comedy” som smagninger, men er det ikke glæde, som øllet i bund og grund bør stå for? Hentærende sorg skal medierne som bekendt nok sørge for i vores hverdag!
Hello Mr. Mathews! Tak for sidst. Den tyske ølsmagning primo denne måned var sublim – første men ikke sidste gang vi lader os rive med sådan en aften. Thumbs up! Og sikke smagsudfordringer!!
LARS JØRGEN GRØNBJERG
T.W.H.Ø.L.
ÅRHUS
Sønderborg